Ane Marie Pedersen
Lærer i udskolingen. Underviser i dansk, samfundsfag, historie, kristendom, engelsk og personlig udvikling
”Jeg elsker at arbejde på en lille skole, hvor der er fokus på nærhed, relationer og tryghed. Jeg brænder for, at enhver elev, ikke alene oplever faglig udvikling, men også føler sig set og forstået som menneske, så de i gode rammer kan styrke deres livsduelighed.”
Ane er uddannet lærer fra Aarhus Læreruddannelse i 2012. Ane kom til RFB i 2015, hvor hun forinden var på en folkeskole. Anes undervisning bærer præg af humor og struktur, og hun er meget opmærksom på gode relationer og trivsel. Ane får energi af at være sammen med eleverne, lære dem at kende og udfordre dem med positive forventninger til deres udvikling - både fagligt, personligt og socialt.
Ane er bosat lidt udenfor Randers sammen med sin mand. Fritiden går gerne med at nørde film og litteratur, lange ture i naturen, gode venner og rejser. Ane er tilknyttet en frimenighed i Randers.